Fysik

In: Other Topics

Submitted By mahjong
Words 437
Pages 2
Lyd bølger
• Lyd er ligesom lysbølger der bevæger sig med en bestemt hastighed.
• Lydbølger skal have et medium for at kunne bevæge sig, i modsætning til lys der kan bevæge sig i tomme rum.
• I atmosfærisk luft bevæger lyden sig med 340 m/s, i vand og andre hårde stoffer er hastigheden hurtigere.
• En membran sender 400 svingninger ud i sekundet, er frekvensen 400Hz. Det er kammertonen der udsendes.
• Der sker en fortætning og en fortynding i luftmolekylerne.
• Alle molekyler svinder med samme frekvens som højtaleren, men lyden bliver forsinket jo længere du er væk fra lyd kilden.
• Størrelsen på luftmolekylernes udsving, deres amplitude, aftager med afstanden fra højtaleren fordi energien skal fordeles på flere og flere molekyler.
• Bølger i luft er længdebølger eller longitudinale bølger.
• Billede side 121!
• Amplitude er bølgens udsving.
• Spændingen ændrer sig fra +5 til -5 og tilbage igen 50 gange i sekundet. Dvs. amplituden er 5 V og frekvensen er 50 Hz. Perioden eller svingningstiden er den tid T der går mellem udsendelsen af to bølgetoppe.
• Frekvens fastlægger tonehøjden og amplituden fastlægger lydstyrken.
• Sinusformet bølge har to vigtige egenskaber, tonehøjden og styrken.
• Bølgelængden måles i λ
• Bølgehastigheden v
• Bølgens hastighed: V=λ/T
• Frekvensen f, hænger sammen med svingningstiden ved f=1/T. hvis vi indsætter dette får vi:
Bølgeligningen: V=f*λ
• Hørebare område for ungt menneske er 20 til 20000 Hz.
• Ekkolod
• Ultralydsscanning
• Lyden eller anden strålings størrelse kaldes intentitet.
• Intensiteten på fladens sted: I=P/a
A= arealet
P=effekten
• Den stærkeste lyd vi kan høre er 10.000.000.000.000 gange stærkere end den svageste. Lydniveau L
L=10 *Log I/I0
I er intensiteten af den aktuelle lys, og I0 er 10-12W/m2 er intensiteten ved høregrænsen.
L=dB (decibel)
• Den svageste lyd er 0 dB er kaldes…...

Similar Documents

Dampmaskiknen

...Dampmaskinen Fysik Dampmaskinen Fysik 2 Vandmærket Vandmærket i denne opgave viser Herons dampkoger, som vist på fig. 1 Virkemåden er, at vand bringes i kog og på dampform i det store kar forneden. Dampen vil så ledes op gennem rørene i siden til kuglen i midten. Kuglen har to rør, som peger i hver sin retning, og når dampen strømmer ud af rørerne, vil den udstrømmende damp få kuglen til at rotere, ligesom det udstrømmende vand i en sprinkler til havevanding, fig.2. Figur 2 Herons dampkoger Figur 3 Kuglen fra Herons dampkoger Dampmaskinen Fysik 3 Det atmosfæriske tryk Blandt de flittige deltagere i udforskningen af det atmosfæriske tryk, var Otto von Guericke, 1602-1686, fig.4 Ud over at væ re borgmester i den tyske by Magdeburg, var han en u-hyre flittig eksperimentalfysiker. Dertil kom, at han også viste sine forsøg offentligt. Således også et berømt forsøg, hvor han pumpede luften ud af to halvkugler, se fig.3, og spændte seks heste (eller fire eller otte eller 12 afhængig af hvilke kilder man går til) til at trække i hver sin halvdel, fig.6. Først efter at hestene i en rum tid havde hevet i hver deres halvkugle, slap der lidt luft ind mellem de to kugler, og de gik fra hinanden. Et andet ‘’magdeburgsk’‘ forsøg bestod i, at von Figur 5 Otto von Guericke Figur 4 De magdeburgske halvkugler Dampmaskinen Fysik 4 Guericke hængte en cylinder med et stempel op i en galge, og fra stemplet førte et reb over en trisse. Så lod han 50 mand......

Words: 2139 - Pages: 9

Fysik

...(p) = W = J/s Energikæder Bil - Kemisk energi (batteri) Varmekapacitet / varmefylde E=c×m×Δt C = Specifikke varmekapacitet - [c] = J/(kg-c˚) m= Massen - [m]= Kg E= tilført energi - [E] = J Δt= temperaturændring - [Δt] =c˚ Nyttevirkning = Nytteenergi *100= …. % Tilført energi N = ________________________________________________________________________________________________ Specifik varme kapacitet Opg 1 1,5 l vand nytteenergi E=P * t = 1700w * 390s = 663kj 390 s delta tilført energi E=c*m*delta t = 4186J/(kg*c) 1,5kg * (100grader - 12grader) 100* - 12* 1700 w Nyttevirkningi = E modtaget/tilført E * 100% = 553 / 663 * 100% = 0,8341 * 100 = 83,41% Opg 2 Regn Tslut i! ________________________________________________________________________________________________ Side 68 opg 10 E = c * m * Δt c= E/ m*Δt = 62200j / 2,5kg * 55grader = 452,363 kj/kg*grad Ergo er stoffet lavet er jern Opg 11 vi omregner 71000 m3 til kg ved at gang med 10^3 =71000000kg Igen bruger vi vores formel E = c * m * Δt E = 4186 J/(kg *c) * 71000000 * 50grader = 1,186 * 10^10 kj Opg 12 Vi laver huset om til m^3, ved at gange 112 m^2 * 2,4 = 268,8 m^3 Vi regner kg ud. m^3 går ud med hinanden 268,8 m^3 * 1,29 kg/m^3 =346,752 kg (luft) E= 346,752 kg * 1 kj/ (kg* grader) * (20grader - 3 grader) = 5894,784......

Words: 622 - Pages: 3

Fysik

...Fysik rapport - Lys Formål: Formålet med det forsøg vi har lavet er at bruge et optisk gitter til at bestemme bølgelængden for de forskellige farver lys. Teori: Hvordan opstår lys? Inderst inde i atomet findes en central kerne. Elektroner som kredser omkring kernen er arrangeret i forskellige skaller og energitrin. En elektron i en af de inderste skaller har mindre energi end en elektron som befinder sig i en skal længere ude. I 1913 fremsatte Niels Bohr en model for hvordan atomer var opbygget. Den bliver i dag kaldt Bohrs atommodel. Teorien gik ud på, at hvis atomet fik tilført energi, så ville elektronen flytte sig væk fra kernen, til en ydere bane omkring atomkernen, og omvendt. Når en elektron springer fra en større bane til en mindre bane, udsendes en foton, altså lys. Når elektronen får tilført energi hopper den ud i en ydere bane, fraføre den energi kan den derimod hoppe ind i mere indre baner. Energi kan tilføres fra et foton, altså lys. Lys kan betragtes som fotoner, altså små energi pakker. Et eksempel kunne være; Der er en elektron i bane 3. Elektronen går fra en bane med høj energi til en bane med lavere energi. Det vil sige at elektronen mister energi ved udsendelse af lys. Der udsendes en foton (altså lys) Øget potentiel energi, overskuds energi udsendes som lys. Elektronen vil gerne være tæt på kernen. Atomer absorbere lys, når elektronen rykker ud, og omvendt når elektronen rykker ind. Engergien er lys. Det synlige spektrum har......

Words: 750 - Pages: 3

Fysik

...Mikroskopi rapport Af Saad Bestajy 1.U Formål: Formålet med dette forsøg er, at sidde og observere hvad der sker med opbygningen og udseendet af dyre og planteceller. Derudover skal vi også lære at bruge et mikroskop. Teori: Hvilke ligheder er der mellem dyre- og planteceller? Dyre- og planteceller er begge eukaryote, hvilket betyder, de har en defineret kerne. Både plante- og dyreceller har også en cellemembran og et cytoplasma. Og de har også begge to DNA i trådform. Og Endoplasmatisk retikulum. ( Ru ER) Hvilke forskelle er der mellem dyre- og planteceller? En største forskelle mellem de to celler er, at plantecellen har en cellevæg opbygget af celluose. Den er til, fordi plantecellen skal kunne modtage ret store mængder vand. Plantecellen har grønkron, som har deres egen DNA. Hvordan adskiller bakterieceller sig fra dyre- og planteceller?  Det som primært adskiller dem er at bakterieceller er prokaryoter og plante- og dyreceller er eukaryoter. Det vil altså sige, at plante- og dyrecellerne er meget større end bakteriecellerne. Eukaryoter har afgrænsede organeller, og plante- og dyrecellen har i modsat til bakteriecellen, en cellekerne. Og deres DNA er også ringformede i modsætning til dyre-og plantecellerne som er trådformet. Resultater: Som vi ser her på billederne, er det skitser som er tegnet i hånden. Og vi har tegnet efter det vi har opfanget på mikroskopet. Resultatbehandling: Resultatbehandling: De største forskelle, vi kunne......

Words: 439 - Pages: 2

Fysik

...Når man finder den eksponentielle linjes forskrift med Excel. y = 176,707079e-0,004539x Vi vil gerne have den til at passe ind i formlen Fx=b*ax fordi den er sat efter formlen Fx=b*ek*x Så nu vil vi gerne lave den om til først nævnte formel, vi ved at vores b er 176,71 og vores a er det samme som ek, så jeg kan altså finde a da e er en knap på vores lommeregner, det er også et tal man kan bruge til regner med naturlige logaritmer. a=℮k=℮-0,004539=0,9955 Så har vi fundet a og vi kan skrive det ind i vores funktionsforskrift som bliver Fx=176,71*0,9955x Nu hvor jeg har fundet a, kan vi nu regne vi finde halveringstiden ved brug af denne formel T12=log12loga=log12log0,9955=153,69 sek Tabelværdien for halveringstiden for Ba-137, er 156 sek, så vores afvigelse er 100-153,69 s156 s*100 %=1.481 % Som man kan se ligger vi rigtig godt når vi kun har en afvigelse på under 2 procent, så vores forsøg er gået godt. Der kan også komme større afvigelser da strålingen kommer ud tilfældigt, så vi har fået et godt tidspunkt, hvor alt er gået perfekt da vores afvigelse ligger på 1.481 %. Nu skal vi finde frekvens og bølgelængde, så jeg vil starte med at finde frekvensen med denne formel E=h*f=>f=Eh=0,662 MeV*106eVMeV4,14*10-15 eV*s=1.60*1020Hz Vores E har jeg fundet på vores henfaldsdiagram som vi har fået over nettet. Så når jeg har fundet min frekvens kan jeg så regne min bølgelængde ud på følgende måde c=f*λ=>λ=cf=3,00*108ms1.60*1020Hz=1.87*10-12 m Når vi......

Words: 385 - Pages: 2

Fysik

...Afleveringsopgaver Opgave 44: Verdens største accelerator I acceleratoren sendes protoner hver sin vej rundt i to cirkelformede rør. Protonerne bevæger sig i en cirkelformet bane med en omkreds på 26,659km, og hver proton gennemfør et løb på 8,8925 ∙ 10-5 s. a) Hvis at protonernes fart er meget tæt på lysets fart: Lysets hastighed i vakuum: 3 ∙ 108 26,659km=26659m 26659m8,8925∙10-5s=2,9979∙108ms≈3∙108ms Acceleratorens ene rør indeholder 3,09 ∙ 1014 protoner, som bevæger sig rundt i banen og udgør en elektrisk strøm. b) Beregn den elektriske strømstyrke i det ene rør: 1,602∙10-19∙3,09∙1014=4,95∙10-5 I=Qt I=4,95∙10-58,8925∙10-5 I=0,56A Opgave A3: Excitation af rubidium i to trin Rubidium bliver belyst med laserlys med bølgelængderne 775nm og 780nm. Ved excitation overgår rubidiumatomerne i to trin fra grundtilstanden O til tilstanden C. I eksperimentet blev totrinsexcitationen påvist ved de exciterede rubidiumatomers udsendelse af blåt lys med bølgelængden 420nm. a) Bestem hvilken overgang i rubidiumatomet der giver anledning til dette blå lys. Formler: f=cλ Efoton=h∙f f=3∙108420∙10-9 f=7,14∙1014 Efoton=6,63∙10-34∙7,14∙1014 Efoton=4,74∙10-19≈0,474aJ Dette er overgangen fra O til B Opgave A4: Stråling fra verdensrummet Et radioteleskop registrerer elektromagnetisk stråling med frekvensen 1,42 ∙ 109 Hz fra verdensrummet. a) Beregn bølgelængden for denne stråling: Formel: λ=cf λ=3∙108ms1,42∙109Hz λ=0,211m......

Words: 459 - Pages: 2

Ne Note

...Fysik Formelsamling Resume En samling af ligninger, konstanter og tabelværdier til faget fysik. Skrevet af Kristian Thostrup og Kim Hansen, designet af Kasper Grønbak Christensen. Velegnet til gymnasieelever på alle klassetrin. Formateret og redigeret til papir- og digital version. Kilde http://www2002159.thinkquest.dk Copyright Indhold, Kristian Thostrup og Kim Hansen (TEC Frederikshavn) Design, Kasper G. Christensen (TEC Lyngby) Klassetrin 1.G til 3.G HTX Dato [05-07-2008] [FYSIK FORMELSAMLING] Indholdsfortegnelse Forord ............................................................................................................ 4 SI-Enheder ..................................................................................................... 5 Tabelværdier ................................................................................................. 6 Vand ..........................................................................................................................................................................6 Jorden og Solen ........................................................................................................................................................6 Andre Enheder ............................................................................................... 7 Konstanter ..................................................................................................... 8 Energi og Varme ...............

Words: 4355 - Pages: 18

Fysik Opgaver

...Fysik opgave 1-16 Opgave 1 r = 4,7 mm a) d = 2*r = 2*4,7 mm = 9,4 mm b) O = 2*π*r = 2*3,142*4,7 = 29,53 mm c) A = π*r2= 3,142*4,72 = 69,41 mm2 Opgave 2 Omkreds = 28 [meter] O = 2*π*r a) 28 = 2*3,142*r r = 282*3,142 = 4,46 [meter] b) A = π*r2 = 3,142*4,462 = 62,30 [m2 ] Opgave 3 A = 4* π*r2 V = 4* π*r2/3 d = 4800 [km] r bane =1,883*106[km] Tid = 16,69 [døgn] a) Omkreds = 2*π*r = 2*π*48002 [km] = 15081,6 [km] b) Omkreds = 2*π*r = π*d = 2* π*1,883*106 = 11,83*106[km] c) 11,83*106[km]16,69= 0,709*106 [km] Opgave 4 a) Omkreds = 7*1,7 = 11,9 [meter] b) Omkreds = 2*π*r = π*d 11,9 = 3,142*d d = 11,93,142 = 3,787 [meter] Opgave 5 Cirkel R = 1,17 [meter] d = 2*r = 2*1,17 = 2,34 [meter] a) 7,35*21,2360 = 0,432 [meter] er bue længden b) Omkreds = 2*π*r = 2*3,142*1,17 = 7,35 [meter] er omkredsen c) Aσ= π*r2 = 3,142*1,172 = 4,30 [m2] 4,30*21,1360= 0,253 [m2] cirkeludsnits areal Opgave 6 17[°C] er center vinklen Buelængden er 51 [meter] a) 51*3117 = 93 [meter] b) 17360*omkreds = 51 Omkreds = 51*36017 = 1080 [meter] c) Omkreds = 2*π*r 1080 = 2* π*r R = 10802*π = 171,865 [meter] Opgave 7 R = 2400 [km] D = 2*r = 2*2400 = 4800 [km] a) V = 4*π*r3/3 = 4*3,142*24003/3 = 57*109 [km3] b) V = 57*109*(109)3 = 57*1018[m] Opgave 8 Højde = 12 [meter] Diameter = 3 [cm] Radius = 4 [cm] a) Omkreds = 2*π*r = π*d =3,142*8 = 25,14 [cm] ~ 0,2514......

Words: 729 - Pages: 3

Fysik Teori

...Teori Alfastrålingen har helium-4-kerner, hvor et stykke papir kan stoppe strålingen. Betastrålingen, som består af elektroner, kan stoppes af en tynd aluminiumsplade. Gammastrålingen, som består af fotoner med masser af energi, forlanger f.eks. bly, som er et tungere og tykkere materiale, for at kunne blive bremset. Alfastråling møder molekyler på sin vej, og når strålingen sammenstøder med molekylerne, udsender den en lille del af dens energi. Betastråling vejer meget mindre end alfapartikel, derfor udsender betastråling mere af dens energi ved sammenstød med molekylerne, som den møder på sin vej. Absorption af gammastråling kan ske på tre forskellige måder, nemlig; ved pardannelse, Compton-spredning og fotoionisering, men det afhænger af energien. Ved en pardannelse, dannes et gammakvant til en positron og elektron. Ved en Compton-spredning udsender gammastrålingen fotoner samt noget af energien når den sammenstøder med frie elektroner. Ved fotoionisering indoptager gammastråling fotoner af atomer, der ioniseres. For at et materiale skal halvere intensiteten af en stråling, skal man finde ud af hvor tykt et lag af materialet der skal til for det. Dette er målet med en halveringstykkelsen. Når det er gammastrålingen der er tale om, så er den afhængig af strålingens præcise værdi af energien. Vi brugte bly i forsøget, og halveringstykkelsen i bly er mindre end halveringstykkelsen i vand. Man deler absorptionskoefficienten, hvilket er ln(2) med halveringstiden, hvilket er......

Words: 259 - Pages: 2

The One

...Kompendium til almen studieforberedelse Forløb b Verdensbilleder Hvornår er det sandt? Egaa Gymnasium årgang 13 Historie, Fysik, Dansk og Engelsk Navn: Klasse: Tovholder: ATb Verdensbilleder Beskrivelse Indholdsfortegnelse Sag, problemformulering og underspørgsmål .................................................................................. 3 Materialer .......................................................................................................................................... 6 Lektionsplan ATb ............................................................................................................................. 7 Ekskursion til Steno Museet ........................................................................................................... 11 ATb STENO – Elevoplæg om Verdensbilleder ........................................................................................................... 12 1: Stonehenge og det ægyptiske verdensbillede ...................................................................................................... 13 2: Babylonerne 500 år f.Kr. til år nul ......................................................................................................................... 15 3: Det græske verdensbillede ................................................................................................................................... 16 4: Renæssance kunst I – det gyldne snit .......

Words: 8526 - Pages: 35

Fysik

...Eksperimenter til mundtlig årsprøve i fysik, 1.g FyB, 19.-20. juni 2014 Vands specifikke varmekapacitet Der ønskes en bestemmelse af den specifikke varmekapacitet for vand samt en undersøgelse om det benyttede system er et isoleret system. Isens specifikke smeltevarme Der ønskes en bestemmelse af isens specifikke smeltevarme Optisk gitter Der ønskes en bestemmelse af laserlysets bølgelængde, bestemmelse af sporafstand, sportætheden og sporlængden på en CD, samt en bestemmelse af forskellige farvers bølgelængder. Mekanisk energi i et frit fald Der ønskes en undersøgelse af om den mekaniske energi i et frit fald er bevaret Brydningsloven og totalrefleksion Der ønskes en eftervisning af brydningsloven for lys, en bestemmelse af brydningsindekset for plexiglas (acryl), samt en bestemmelse af grænsevinklen for totalrefleksion i grænseovergangen mellem plexiglas og luft. En elpæres nyttevirkning Der ønskes en bestemmelse af en elpæres nyttevirkning Stående bølger i et resonansrør Der ønskes en bestemmelse af lydens fart i atmosfærisk luft, og bestemmelser af bølgelængden af lydbølger med forskellige frekvenser. Teoretiske opgaver til mundtlig årsprøve i fysik, 1.g FyB, 19.-20. juni 2014 1. Energi, effekt, nyttevirkning og energikvalitet Gør rede for begreberne energi, effekt, nyttevirkning og energikvalitet. Giv eksempler på hvordan nyttevirkningen af et system kan bestemmes. ...

Words: 685 - Pages: 3

Physics - Light

...Fysik B //VF, 29/01­15  Oliver, Mads, Jonathan og Frederik F.     Nærum Gymnasium  Lys og det elektromagnetiske spektrum  Oliver, Mads, Jonathan og Frederik F.  Teori  Generelt om lyset  Det  synlige  lys  befinder  mellem  bølgelængderne  400  nm  og  700  nm  i  det  elektromagnetiske  spektrum.     Man  kan se ud fra  det elektromagnetiske spectrum, at det synlige lys’ bølgelængde har  betydning   for  hvilken  farve   man  ser.  Lys  som  et  fysisk  fænomen  adskiller  sig  ikke  fra  elektromagnetisk  stråling  med  andre  bølgelængder,  og  i  selve  begrebet  lys  ligger  den kvalitet som vi kalder farve,  og derfor er lyset knyttet den menneskelige bevidsthed.  Hvis  man  skulle  nævne  farverne  med  laveste  bølgelængde  først  lyder  det  som  følgende:  rød,  orange,  gul,  grøn,  blå  og lilla. Inden den røde farve befinder det infrarøde lys, hvilket også ligger  i  navnet,  da “infra” betyder “under” på latin. Efter farven lilla kommer der ultraviolet lys, hvilket  bl.a.  er  den  form  for  lys   der  kan  skade  en,  hvis  man  bliver  ramt af solens stråler (UVA (længste  bølgelængde), UVB, UVC (farligste)).   Herudover  er  lys  en forudsætning for liv. Solens lys tilfører energi til jorden, hvilket medfører, at  planter  er  i  stand  til  at  omdanne  kuldioxid  (CO2)  og  vand  til  organiske  stoffer  og  ilt  (O,  O2).  Erkendelsen  af   lysets  enorme  betydning  kan  spores  3000  år  tilbage  til  Det  Gamle ......

Words: 945 - Pages: 4

Fysik

...Den store pumpe Undren: I København er den gennemsnitlige sommertemperatur 17 C° og om vinteren er den -0,5 C°. Hvis man derimod følger breddegraden som København ligger på (55° nordlig bredde) mod vest kommer man til Newfoundland i Canada. Her er den gennemsnitlige sommertemperatur ca. 7,5 C° og den gennemsnitlige vintertemperatur er -20 C°. Temperaturforskellen på de to steder om sommeren er altså 9,5 C° om sommeren og 19,5 C°. Vi har teori som vi skal forsøge at eftervise. Den er som følger: “Dybvandsdannelsen i Nordatlanten er med til at skabe cirkulation i oceanet. Grønlandspumpen får varmt, saltholdigt vand tilført fra det Caribiske hav via Golfstrømmen og den Nordatlantiske strøm. Havstrømmen løber mod nord og bringer varmt, saltholdigt vand mod vores breddegrader og videre mod de nordiske have. Her afkøles den saltholdige havoverflade, hvorved vandets densitetøges - det bliver tungere - og det vil synke til et dybere niveau og strømme tilbage sydover som en dybvandsstrøm. Opkoncentrationen af salt i havvandet sker dels ved fordampningen af ferskvand og dels når der dannes havis.” - citat fra “den termohaline strøm” - kompendiet. Formål: At finde ud af hvordan det kan være at to områder på den samme breddegrad kan have så stor temperaturmæssig forskel, samt at finde ud af, om den globale opvarmning måske kan føre til et lokalt temperaturfald i Skandinavien. Indledende teori: Vi har en viden om at varmt vand har lavere densitet end koldt vand (at det...

Words: 1312 - Pages: 6

Ja Det

...Klassetrin 1.G til 3.G HTX Dato Fysik Formelsamling Resume En samling af ligninger, konstanter og tabelværdier til faget fysik. Skrevet af Kristian Thostrup og Kim Hansen, designet af Kasper Grønbak Christensen. Velegnet til gymnasieelever på alle klassetrin. Formateret og redigeret til papir- og digital version. Kilde http://www2002159.thinkquest.dk Copyright Indhold, Kristian Thostrup og Kim Hansen (TEC Frederikshavn) Design, Kasper G. Christensen (TEC Lyngby) [05-07-2008] [FYSIK FORMELSAMLING] Indholdsfortegnelse Forord ............................................................................................................ 4 SI-Enheder ..................................................................................................... 5 Tabelværdier ................................................................................................. 6 Vand..........................................................................................................................................................................6 Jorden og Solen ........................................................................................................................................................6 Andre Enheder............................................................................................... 7 Konstanter ..................................................................................................... 8 Energi og Varme .........................

Words: 18204 - Pages: 73

Fysik

...Vands varmefylde samt forsøg med fyrfadslys. Del 1. Måling af vands varmefylde. Formålet med dette eksperiment er at bestemme vands varmefylde. Opstilling. Effektmåler Effektmåler Kommentarer: I et aluminiumskalorimeter med vand er anbragt den benyttede modstandstråd. Tråden er fastspændt mellem to tykke metalstænger, som igen er trukket gennem et låg, der kan monteres på kalorimeteret. I låget er der et hul til et termometer og endvidere er påmonteret en omrører. Teori Med en fast effekt, P, kan den afgivne energi, ∆Etråd, fra modstandstråden i tidsrummet ∆t bestemmes ved: ∆Etråd = P·∆t Ved opvarmning af vand kender vi formlen: ∆Evand = mv·cv·∆T, hvor ∆Evand betegner den energitilførsel, der kræves til vandet for at opnå en temperaturstigning på ∆T ved vandmassen mv . cv betegner vands varmefylde (specifikke varmekapacitet) og tabelværdien for denne er 4,18 Tilsvarende gælder ved opvarmning af den indre kalorimeterskål af aluminium: ∆Eskål = mskål·cal·∆T, hvor ∆Eskål betegner den energitilførsel, der kræves til den indre skål for at opnå en temperaturstigning på ∆T ved skålmassen mskål. cal betegner aluminiums varmefylde (specifikke varmekapacitet) og tabelværdien for denne er 0,896 Forsøgets udførelse. Vej den indre skål, hæld cirka 200 gram køligt vand i og vej igen. Montér låget med tilbehør i kalorimeteret og lav den viste opstilling. Indstil spændingskilden, så effekten er cirka 20......

Words: 1294 - Pages: 6